Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Hvordan sikres byggepladser?

​Koordinering og procedurer

  • Tænk tyverisikring ind i byggeprojektet fra starten. Det gør det nemmere og billigere at sikre en byggeplads.
  • Sørg for løbende at tilpasse tyverisikringen til byggepladsens udvikling igennem byggeriets faser.
  • Udpeg en fælles sikringsansvarlig til at stå for koordineringen af tyverisikringen på byggepladsen. En fælles og koordineret sikring af hele byggepladsen, giver erfaringsmæssigt en bedre og billigere sikring.
  • Et fokus på koordinering mellem leverandører, transportører og entreprenører, kan være med til at sikre, at materialer først leveres umiddelbart inden de skal bruges. Således minimeres tiden, hvor de står ubrugte på byggepladsen og let tilgængelige for tyveri.
  • Et dagligt fyraftenstjek kan være med til at sikre, at alt er som det skal være inden byggepladsen forlades, og at sikringsrutinerne overholdes.
  • En sikringspolitik i firmaet og på byggepladsen er med til, at sikre et kontinuerligt fokus på sikring mod tyveri.

Fysiske og elektroniske tiltag

  • Perimetersikring signalerer til nysgerrige, at der er adgang forbudt og hjælper til med at forsinke uvedkommendes indtrængning på byggepladsen.
  • Kameraovervågning er i sig selv opklaringsfremmende og til dels præventiv. Overvågning kan være en del af en effektiv sikring, hvis det kombineres med detekteringssoftware og en kontrolcentral, som visuelt kan bekræfte, hvis der er ubudne gæster og kontakte vagtpatrulje eller politi. Der findes flere udbydere, som tilbyder en samlet overvågningspakke til byggepladser.
  • Belysning - enten konstant eller aktiveret af detektorer, kan have en præventiv virkning. Belysning gør endvidere videoovervågningsbilleder mere brugbare.
  • Vagtpatrulje kan bruges til at antaste ubudne gæster og alarmere politiet. Vagtpatrulje med hund, er at foretrække frem for vagtpatrulje uden hund. På byggepladser er der mange steder at gemme sig, men en hund kan snuse sig frem til ubudne gæster.
  • Materialer og værktøj skal være låst inde for at være dækket af forsikringen. Typisk gøres det i containere. Lejer man sine containere, kan man ofte leje godkendte låse samme sted.
  • Overvej at lave et særligt område på byggepladsen, hvor sikringen er særligt god, og hvor særligt værdifulde ting kan opbevares.
  • Ting som ikke kan låses inde i en container, kan eksempelvis, hvis man har en kran tilrådighed, løftes op på en bygning eller hænge i kranen. Man kan ligeledes placere noget tungt ovenpå byggepladsens containere, så de ikke umiddelbart kan trækkes op på en lastbil.
  • Mærkning af materiel og værktøj kan have en præventiv effekt. Mærkning kan ligeledes øge sandsynligheden for, at man får stjålne ting retur, hvis det bliver beslaglagt. Konventionelt mærkningsgrej og anvisninger for anvendelse fås hos lokalpolitiet. Der findes en række firmaer som tilbyder biologisk/DNA-mærkning, som er vanskeligt at fjerne og kan identificere ejeren gennem et register.
  • GPS-sporingssystemer er ofte et krav ved forsikring af større entreprenørmaskiner. Såfremt at systemerne ikke er deaktiveret eller på andre måder forstyrres, kan de vise hvor et objekt befinder sig.
  • At gøre opmærksom på sin sikring ved hjælp af skilte, kan øge sikringens præventive effekt. 


Det er umuligt at sikre sig fuldstændigt mod tyveri. Der vil altid være en risiko. Tyvene har værktøjer til at håndtere mange sikringstiltag, men det er det samlede sikringsniveau, som skal gøre tyveri så besværligt og tidskrævende, at det øger tyvenes risiko for at blive opdaget så meget, at de vælger at lade være med at begå tyveri fra byggepladsen.

 
Publiceret/opdateret  
Telefon   41919191
E-mail   fp@forsikringogpension.dk
Adresse   Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup